Skip til hoved indholdet

Kom til netværksmøde om troværdighed i karakterdrevne dokumentarfilm

Oprettet 29 april 2024
Billede: Kim Matthäi Leland for Roskilde Festival
Billede: Kim Matthäi Leland for Roskilde Festival

Hvordan arbejder man med filmisk fortælling på tværs af kulturer? Og hvordan lykkes man med at formidle en kompleks historisk sammenhæng uden at tabe seeren undervejs?

Den prisvindende instruktør, Camilla Nielsson, fortæller om hendes mangeårige arbejde med at lave observerende dokumentarfilm i Zimbabwe. Med udgangspunkt i filmene Democrats (2015) og President (2021), som begge handler om kampen for demokrati i landet, gør Camilla os klogere på arbejdet med den karakterdrevne fortælling, samt hvordan man skaber gensidig tillid til de medvirkende i et land, hvor ytringsfriheden er stærkt begrænset, og alt er på spil.

Inspirationsmødet er den 22. maj fra kl. 16.00-17.30 på Læderstræde 20 i København. Det er gratis at deltage, men arrangement kræver tilmelding her.

Arrangementet er en del af OpEn - Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje, som forvaltes af CISU - Civilsamfund i Udvikling og Roskilde Festival i samarbejde med netop The Why Foundation og Democracy X.

Dette inspirationsmøde afholdes af The Why Foundation. The Why Foundation er en nonprofitorganisation baseret i København, som producerer og distribuerer socialt retfærdigheds-orienterede film verden over.