Skip til hoved indholdet

Søg puljen

Retningslinjer for OpEn - Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje


Retningslinjerne beskriver, hvad puljen kan støtte. Retningslinjerne for selve OpEn kan du hente her. Du kan også læse dem i afsnittet herunder. 

Første ansøgningsfrist for OpEn er den 5. oktober 2022.

De særskilte retningslinjer for den del af OpEn, der hedder formidlingslegater, findes længere nede på siden. 

Puljen OpEn – Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje er en selvstændig støtteordning, der finansieres af Udenrigsministeriet[1] og forvaltes af CISU og Fonden Roskilde Festival med inputs fra DeltagerDanmark, The Why Foundation og puljens brugere.

Ambitionen med puljen er at skabe plads og rum til at prøve noget nyt og gøre tingene på nye måder for at oplyse og engagere folk i Danmark. Nye tilgange, aktører og metoder skal i spil for at gøre globalt udsyn, solidaritet og engagement til en folkesag.

Puljen er på 20,8 mio. kr. årligt og løber fra 2022 – 2025[2].

Ansøgerkredsen til puljen omfatter civilsamfundsorganisationer, medier, private og socialøkonomiske virksomheder, fonde, selvejende- og offentlige institutioner og kulturinstitutioner.

I 2022 er der én ansøgningsfrist: Onsdag 5.oktober kl. 12:00. Fra 2023 og frem er der to faste ansøgningsfrister. Se yderligere detaljer i afsnittet ”Hvornår ligger ansøgningsfristerne”

[1] Puljen er baseret på Folketingets vedtagelser om det danske udviklingssamarbejde og den danske udviklingspolitiske strategi 2021-2025 ”Fælles om Verden” Strategien beskriver vigtigheden af et øget folkeligt engagement i udviklingssamarbejdet[1] og FN’s 17 Verdensmål er centrale for at opnå en mere social retfærdig, sikker og bæredygtig verden uden fattigdom.

[2] 1 mio. kr. af de 20,8 mio. kr. er reserveret til formidlingslegater – se særskilte retningslinjer www.openpuljen.dk

Puljens formål er at skabe viden, holdning, handling om global udvikling ved at oplyse og engagere folk i Danmark.

Projekter støttet af puljen kan være rene oplysnings- eller engagementsprojekter, eller de kan kombinere de to fremgangsmåder.

Ved Oplysningsarbejde forstås at dele viden om lokale eller globale problemstillinger. Det kan ansøger gøre gennem et væld af kanaler og platforme, men succesfuld oplysning er forståelig, pålidelig og relevant.

Engagementsarbejde er at give muligheder for at handle på globale udfordringer. Ansøger kan bidrage til at skabe deltagelse på forskellige måder og med forskellige mål for øje.

Med ”global udvikling” menes emner og dagsordner relateret til det danske udviklingssamarbejde og verdensmålene.  Emnerne kan være større globale problemstillinger såsom klimakrisen eller små lokale historier - fælles for emnerne er at de er koblet til lande på OECD/ DACs oversigt over modtagerlande af udviklingsbistand.

Mød målgruppen der, hvor den er
Målgruppen skal mødes i øjenhøjde, og hvor de er. Målgruppen bør inddrages i planerne om, hvilken forandring, man vil skabe.

Nye samarbejdsformer og partnerskaber Samarbejde gør stærkere. Virksomheder, foreninger, filmproducenter, museer og civile organisationer mv kan arbejde sammen, supplere hinanden og gennem nye partnerskaber nå ud til flere i Danmark.

Giv ordet til dem, det handler om
Global udvikling er en fælles opgave. Den omhandler mennesker i hele verden, herunder både danskere og mennesker i det globale syd. Det er vigtigt, at perspektiver fra det globale syd inddrages og at det bliver gjort på en ligeværdig, konstruktiv og respektfuld måde.

Nuanceret kommunikation
Budskaber skal være nuancerede og have blik for sammenhænge og handlemuligheder. Det er vigtigt at være bevidst om, hvordan historier fortælles og påvirker modtagerens værdier og opfattelser.

Rum til at tænke nyt og kreativt
Ambitionen er at øge viden og give rum for handlings- og holdningsændringer på socialt engagerende, sjove og overraskendende måder. Puljen åbner mulighed for at gå nye veje og afprøve nye formater.

Vær parat til at tage chancer og lære nyt
Nogle gange går tingene ikke som planlagt og der skal være plads til at lære af forkerte beslutninger og lave om undervejs.

Projektets målgruppe(r)
For at opnå en bevilling, er det vigtigt, at man beskriver hvilken målgruppe(r), man vil nå og hvordan. Som en del af den beskrivelse, skal ansøgere også sandsynliggøre at segmentet ’de neutrale’ nås.

Segmentet ’de neutrale’ i relation til global udvikling
’De neutrale’ er mennesker, der ikke har taget stilling til global udvikling eller ikke interesserer sig for emnet. ’De neutrale’ kan sagtens have stor viden om andre sager og være dybt engageret i andre emner, men det er folk, der ikke har taget stilling til global udvikling, eller som ikke har et særligt kendskab til det.

Det er en vigtig pointe, at de neutrale findes mange steder, fx i en gymnasieklasse, hvor nogle elever kan være dybt uinteresserede, mens andre allerede er dybt engagerede i global udvikling. Dvs. segmentet ’de neutrale’ kan være en del af mange forskellige ’målgrupper’.

Inddrag målgruppen/erne
Ansøger opfordres til at inddrage repræsentanter fra målgruppen og segmentet, der er neutrale i relation til global udvikling i udformningen af ​​projektet.

For inspiration til hvordan man kan arbejde med forskellige målgrupper og nå forskellige segmenter se DeltagerDanmarks Segmentanalyse eller Otte Måder at Engagere Danskerne i Global Udvikling på openpuljen.dk/redskaber.

DETTE KAN FINANSIERES

DETTE KAN IKKE FINANSIERES

• Udgifter til aktiviteter og materialer i projektet, fx deltagelse byfester, kampagneaktiviteter, mobilisering af frivillige, redigering af publikationer, produktion og udbredelse af dokumentarfilm og TV, podcast eller digitale værktøjer, SoMe.

• Udgifter relateret til at indgå i netværk og samarbejde med andre.

• Rejseomkostninger fx fly, forsikring, visa, ophold og/eller forplejning, CO2 kompensation.

• Kortere udvekslinger der ikke er i samarbejde med en uddannelsesinstitution og/eller ikke kan dækkes af anden finansieringskilde

• Oversættelse og tekstning.

• Udstyr, der er nødvendigt for at gennemføre projektet (inkl. leje af udstyr og forsikring).

• Løn og honorarer i forbindelse med projektet (i og uden for Danmark), f.eks. til koordinering og/eller produktion af materialer, kommunikation, udbredelse, webudvikling.

• Leje af lokaler, platforme mm til afholdelse af aktiviteter.

• Projekter, som har fundraising, indsamling eller medlemshvervning som hovedformål.

• Projekter, med et helt eller delvist mål om at sprede partipolitiske eller religiøse budskaber. Målgrupper må ligeledes ikke afgrænses af partipolitiske eller religiøse tilhørsforhold.

• Projekter med markedsføring og kommercielle interesser som hovedformål.

•  Udgifter til at gennemføre udveksling, praktik- og lærlingeophold, studiebesøg, etc. i samarbejde med en uddannelsesinstitution eller, der kan dækkes af andre finansieringskilder (fx GLOBUS, OPU, Erasmus+).

• Projekter der er en direkte gentagelse af allerede gennemførte projekter uden inddragelse af læring i fht. tilpasning af målsætninger og tilgange

• Aktiviteter der er knyttet til eksport til tredjelande eller EU medlemsstater

 

Hovedsansøger
Ansøgerkredsen til puljen omfatter:
• Civilsamfundsorganisationer
• Offentlige institutioner, selvejende- og kulturinstitutioner
• Private virksomheder, medier, socialøkonomiske
virksomheder og fonde (inkl. erhvervsdrivende fonde)
institutioner.

Ansøger har det økonomiske, forvaltningsmæssige og juridiske ansvar for, at projektet gennemføres.

Hvis der er tale om et samarbejde, ligger ansvaret hos hovedansøger. Det er ligeledes hovedansøger, der har det primære ansvar for koordinering med eventuelle samarbejdspartnere i indsatsen.

Hovedansøgers overordnede myndighed, fx bestyrelse, skal kunne påtage sig det fulde ansvar for ansøgningen og en efterfølgende bevilling. Læs mere om ansøgers ansvar i Forvaltningsvejledningen.

Samarbejdspartner
Samarbejdspartner kan være af samme type som hovedansøger eller en civilsamfundsorganisation, et medie eller en anden enhed forankret i Syd.

Hvilke minimumskrav gælder for hovedansøger og samarbejdspartner i Danmark?
Følgende minimumskrav gælder for hovedansøger og samarbejdspartnere (med budgetansvar) i Danmark:

• Skal have juridisk hjemsted og aktiviteter i Danmark.

• Skal have eksisteret i mindst et år. Hvis mindre, kan der max søges om støtte på 200.000 kr.

• Forpersonen eller hovedparten af bestyrelsesmedlemmerne eller anden ansvarshavende instans skal være danske statsborgere eller udlændinge med fast opholdstilladelse i Danmark og bosiddende i Danmark.

• Skal have godkendte vedtægter.

• Skal have regnskaber, der er underkastet revision. Hvis ansøger eller samarbejdspartner har eksisteret i mindre end et år, skal der være planlagt revision af regnskaber.

Der gælder særlige krav for ansøgere, der kan betragtes som en enhed, som udøver økonomisk aktivitet.

Hvilke særlige regler gælder for virksomheder eller andre, som udøver økonomisk aktivitet?
Disse regler vil almindeligvis kun gælde for private
virksomheder, socialøkonomiske virksomheder, fonde (inkl. erhvervsdrivende fonde), men de kan også gælde forskningsinstitutioner eller andre.

Der gælder særlige regler, hvis ansøger kan betragtes som en enhed, der udøver økonomisk aktivitet i forhold til de aktiviteter, som ansøger søger om støtte til i puljen. Dvs. en enhed som udbyder varer eller tjenesteydelser på et konkurrenceudsat marked, uanset enhedens retlige status og finansieringsmåde.

Hvis dette gør sig gældende for hovedansøger eller samarbejdspartner, gælder minimumskravene samt følgende krav:

• Skal være CVR-registreret.

• Må over en periode på tre regnskabsår ikke modtage statsstøtte, der overstiger de gældende satser i henhold til EU’s regler om de minimis-støtte. Dvs. ansøgeren skal kunne erklære på tro og love, at ansøgeren ved modtagelse af en bevilling fra puljen ikke overskrider et samlet statsstøtteloft på 200.000 EUR (ca. DKKR 1,5 mio.) over en periode på tre regnskabsår.

Der skal i den forbindelse tages hensyn til den samlede de minimis-støtte, som ansøgeren har modtaget i det indeværende og de to foregående regnskabsår.

• Skal udfylde ”Erklæring om de minimis-støtte”. Det er ansøgers eget ansvar at sikre, at erklæringen er korrekt udfyldt.

Hvilke krav gælder for samarbejdspartner i Syd?
En relevant samarbejdspartner kan være civilsamfundsorganisationer, medier eller andre forankret i Syd. Denne form for samarbejdspartner skal være forankret i et af landene på OECD/ DACs oversigt.

Samarbejdspartner i Syd må ikke være:
• Enkeltpersoner, familier, landets regering, politiske partier, en offentlig myndighed eller institution.

• Nationale regeringer eller myndigheder på regionalt eller lokalt niveau.

• Opført på FN’s eller EU’s terrorlister, som opdateres løbende. Det er hovedansøgers ansvar at sikre dette.

Puljen støtter projekter med beløb fra 50.000 kr. og op til 2,5 mio. kr. Afhængigt af hvor meget der ansøges, er der specifikke krav knyttet til ansøgning og projekt. Jo højere beløb, der søges om, jo flere krav.

Vær opmærksom på:
• Puljen bevilliger max to ansøgninger om året med et ansøgt beløb på over 1,5 mio. kr.

• Puljen støtter også formidlingslegater med beløb
fra 20.000 kr. og op til 100.000 kr. (se særskilte
retningslinjer herfor).

• Puljen behandler/støtter ikke ansøgninger,
der også søges støtte til hos Globus.

• Man skal vælge ansøgningsskema efter
hvilket beløb man søger. Ansøgningsformater
findes på www.openpuljen.dk.

Puljen opererer med en kravstrappe med fire trin. Kravstrappen finder du i retningslinjerne. 

En ansøger (som hovedansøger eller del af et samarbejde) kan godt søge puljen mere end en gang om året, men vær opmærksom på:

• Man kan maksimalt opnå én bevilling over 1,5 mio. kr. indenfor hvert kalenderår.

• Hvis man opnår flere mindre bevillinger, kan man
maksimalt opnå bevillinger for tilsammen 1,5 mio. kr. indenfor hvert kalenderår. Dvs. at man som hovedansøger eller som samarbejdspartner ikke kan være med i flere ansøgninger, når man har været med til at få bevilliget ansøgninger for i alt 1,5 mio. kr. Dette krav er uafhængigt af budgetfordelingen mellem de forskellige samarbejdspartnere.

Der kan søges fuld finansiering til alle typer projekter, men finansieringen må også gerne suppleres med anden finansiering for at øge projektets samlede budget. Dette kan
være egenfinansiering (den danske organisations og/eller samarbejdspartners eget finansielle bidrag til projektet) eller samfinansiering (eksternt finansielt bidrag til projektet fx igennem puljen GLOBUS, som supplement til det der ansøges om i denne pulje).

Anden finansiering skal kun medtages i ansøgning og budget, hvis der er tale om bidrag, der understøtter ansøgningens konkrete aktiviteter.

Der er ikke krav om anden supplerende finansiering og projekter, der medtager anden finansiering, prioriteres ikke højere end projekter, der ikke gør.

Alle ansøgninger vurderes ud fra et helhedsorienteret skøn i forhold til projektets kvalitet og formål samt vurderingskriterierne.

I vurderingen bliver kravene altid afstemt
med ansøgningens beløbsstørrelse, ansøgers erfaring og det man vil opnå med
projektet. Ansøgningerne vurderes med
andre ord efter de samme kriterier uanset
ansøgningens beløbsstørrelse, men kravene til opfyldelsen de enkelte kriterier stiger med beløbsstørrelsen.

I vurderingen af ansøgninger gælder det; jo højere beløb, desto mere fyldestgørende skal ansøgningen leve op til hvert enkelt vurderingskriterie.

Det gælder også, at jo lavere beløb der søges om, jo mere risikovillighed – dvs. at en ansøgning godt kan blive godkendt, selvom den ikke på alle parametre er fyldestgørende.

Formål og relevans
Projektet bidrager til puljens formål: at skabe viden, holdning, handling om global udvikling ved at oplyse og engagere folk i Danmark.

Omkostningsniveau
Der er et rimeligt forhold mellem projektets aktiviteter, forventede resultater, omkostningsniveauet og det samlede budget.

Ansøger og samarbejdspartnere
• Hovedansøger og samarbejdspartnere har de nødvendige erfaringer, kapacitet og ressourcer til at
implementere projektet.

• Hovedansøgers og samarbejdspartneres forskellige erfaringer, kapacitet og ressourcer komplementerer hinanden i opnåelsen af projektets formål, herunder at nå ud til målgruppen.

• Hovedansøger og samarbejdspartnere demonstrerer viden om de tematikker,
projektet omhandler.

Målgrupper og aktiviteter
Hovedansøger og samarbejdspartnere demonstrerer specifik viden om målgruppen og adgang til denne.

• Valget af medier, platforme og metoder til at oplyse og/eller engagere er relevant ift. at nå målgruppen og ’de neutrale’.

• Projektet viser sammenhæng mellem projektets aktiviteter, plan for gennemførelse og forventede resultater, dvs. projektet har en klar strategi for at opnå de ønskede forandringer.

• Projektet når segmentet ’de neutrale’.

For projekter over 500.000 kr.:
• Projektets resultater kan dokumenteres.

• Det er sandsynliggjort, at projektets resultater/produkter sættes i spil også efter projektets afslutning.

 

Scoringssystem (ranking af ansøgninger):

For projekter under 200.000 kr. bevilliges alle støtteværdige ansøgninger, såfremt der er midler i puljen. 

For projekter over 200.000 kr. foretages der en scoring af ansøgningens opfyldelse af vurderingskriterierne. Scoringen bruges til en samlet rangering og dermed prioritering af ansøgningerne, hvis der ikke er nok midler i puljen til at imødekomme alle støtteværdige projekter.

Scoringen foretages i for hold til ansøgningens opfyldelse af vurderingskriterierne.

Ansøgningen som i sin helhed vurderes støtteværdig scores på hvert af de fire vurderingskriterier. Der kan for hvert vurderingskriterie gives en score fra 0 til 5. De forskellige ”karakterer” defineres sådan her:

5. Kriteriet opfyldt i fremragende grad.

4: Kriteriet godt opfyldt. Ansøgningen har ingen signifikante mangler.

3: Kriterie opfyldt. Ansøgningen opfylder kriteriet med få mangler.

2: Kriterie opfyldt i nogen grad. Ansøgningerne har betydelige mangler.

1: Kriterie opfyldt i begrænset omfang. Ansøgningen har flere betydningsfulde mangler.

0: Kriterie ikke opfyldt. Ansøgningen opfylder ikke kriteriet.

Hvordan søger man?
Alle ansøgninger indsendes via CISUs online portal
Vores CISU – vores.cisu.dk. Vejledning til indsendelse af ansøgninger samt ansøgnings- og budgetformater findes her på siden.

Hovedansøger skal oprettes i Vores CISU i god tid inden ansøgningsfristen. Hovedansøger skal indtaste basisoplysninger om projektet og uploade ansøgningsskema og budgetformat.

For ansøgninger op til 200.000 kroner er det muligt
at uploade sin ansøgning som video, så længe man i videoen svarer på alle spørgsmål i ansøgningsformatet.

Videoen, der skal være på dansk eller engelsk, må højst være ti minutter lang, og må gerne være optaget med en mobiltelefon. Selvom ansøgningen er i videoformat, kræves det stadig, at ansøgningen registreres i Vores CISU, samt at der uploades et budget.

Ansøger har mulighed for at søge om vejledning i forbindelse med ansøgningsprocessen. Søg om vejledning på vores.cisu.dk/public/raadgivning.

Hvornår ligger ansøgningsfristerne?
• I 2022 er der én ansøgningsfrist: Onsdag den 5.oktober 2022 klokken 12.00.

• Fra 2023 og frem er der to faste ansøgningsfrister om året: Anden onsdag i oktober kl. 12.00 og anden onsdag i april kl. 12.00.

• For ansøgninger over 1.5 mio. kr. kan der dog kun søges én gang om året, nemlig til fristen anden onsdag i april kl. 12.00.

Hvad er behandlingstiden?
Behandlingstiden er normalt seks uger. Hovedansøger modtager skriftligt og begrundet svar fra CISU. Sagsbehandlingstiden starter, når ansøgningen opfylder alle administrative krav (se tjeklisten til højre), og kan videresendes til puljens eksterne bevillingssystem.

Hvad er bevillingsprocessen? 
Se beskrivelse af bevillingsproces og procedure for feedback og behandling af klager i retningslinjerne for OpEn.

Bevillingsudvalget
Bevillingsudvalgets medlemmer udpeges af CISUs bestyrelse på baggrund af et åbent opslag. Bevillingsudvalget består af fem medlemmer. Medlemmerne udpeges for to år ad gangen. Udvalget har en bred faglig sammensætning med stor erfaring indenfor oplysning og engagement om global udvikling.

Bevillingsudvalget består af følgende medlemmer:

  • Karen Qvist Rørsted
  • Lasse Schøber 
  • Tomas Aue Sobol  
  • Benedicte Bertelsen 
  • Mai Rasmussen

Udvalgsmedlemmerne modtager et fast vederlag.

Bevillingskonsulenterne 
Bevillingskonsulenterne er deltidsansatte hos CISU. Der er tre bevillingskonsulenter tilknyttet OpEn.

Følgende bevillingskonsulenter er tilknyttet:

  • Sune Segal
  • Katarina Siig Søderberg
  • Maja Helena Riis

Bemærk at du ikke kan kontakte medlemmerne af bevillingsudvalget eller bevillingskonsulenterne direkte.

Hvilke principper gælder for forvaltning af pulje og formidlingslegaterne?
Ansøger af puljen bør vide, at puljen forvaltes efter en række grundlæggende principper for forvaltning og bevilling af midlerne. Disse grundlæggende principper er også beskrevet i retningslinjerne for OpEn.Ansøger af puljen bør vide, at puljen forvaltes efter en række grundlæggende principper for forvaltning og bevilling af midlerne. Disse grundlæggende principper er også beskrevet i retningslinjerne for OpEn.

Hvilke krav gælder, når pengene er bevilget?
Regler for kontrakt, samarbejdsaftaler, udbetalinger, bankkonti, rapportering og regnskabsaflæggelse og meget andet er beskrevet i Forvaltningsvejledningen, der forudsættes læst inden indsendelse af ansøgningen.

Klager over afgørelser:

Eventuelle klager over behandlingen af en ansøgning bliver i første omgang drøftet af CISUs sekretariatsleder, bestyrelsens formand og bevillingsudvalgets formand, som drøfter klagens karakter og afgør dens videre forløb.

Som udgangspunkt kan klager ikke føre til ændringer af afgørelser foretaget i bevillingssystemet. Der kan dog henvises til fornyet behandling af sagen, hvis der er tale om substantielle og påviselige formelle fejl i sagsbehandlingen. Der kan således ikke ændres ved vurderinger og skøn foretaget i bevillingssystemet.

Alle klager vil under alle omstændigheder blive formidlet videre i systemet og anvendt konstruktivt i den løbende vurdering af faglig praksis, der gennemføres i CISU i et samspil imellem bestyrelse, bevillingskonsulenter, bevillingsudvalg og sekretariat/rådgivere.

​CISUs procedurer for feedback og klager fremgår af CISUs Adfærdskodeks på cisu.dk.

Retningslinjer for formidlingslegater

Formidlingslegater er en støtteordning under puljen OpEn – Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje. I retningslinjerne for puljen kan man læse om puljens andre støttemuligheder.

OpEn er en selvstændig støtteordning, der finansieres af Udenrigsministeriet[1] og forvaltes af CISU og Fonden Roskilde Festival med inputs fra DeltagerDanmark, The Why Foundation og puljens brugere.

Ambitionen med puljen er at skabe plads og rum til at prøve noget nyt og gøre tingene på nye måder for at oplyse og engagere folk i Danmark. Nye tilgange, aktører og metoder skal i spil for at gøre globalt udsyn, solidaritet og engagement til en folkesag.

Ud af puljens årlige ramme på 20,8 mio. kr., afsættes 1 mio. kr. til formidlingslegater.

I disse retningslinjer for Formidlingslegater under OpEn kan man læse, hvad man behøver at vide for at kunne søge et formidlingslegat.

Formidlingslegater gives til enkeltpersoner med formidlingskompetencer, fx journalister, bloggere eller andre, der kan nå mennesker i Danmark med deres budskaber.

Der er løbende ansøgningsfrist for formidlingslegater (dog tidligst 5.oktober 2022 kl. 12). Løber puljen tør for midler afsat til formidlingslegater inden årets udgang, kan det blive nødvendigt at lukke for indsendelse af ansøgninger. Se yderligere detaljer i afsnittet ”Ansøgningsfrist og behandlingstid”

 

[1] Puljen er baseret på Folketingets vedtagelser om det danske udviklingssamarbejde og den danske udviklingspolitiske strategi 2021-2025 ”Fælles om Verden” Strategien beskriver vigtigheden af et øget folkeligt engagement i udviklingssamarbejdet[1] og FN’s 17 Verdensmål er centrale for at opnå en mere social retfærdig, sikker og bæredygtig verden uden fattigdom.

Legatets formål er at skabe viden, holdning, handling om global udvikling ved at oplyse og engagere folk i Danmark.

Det er vigtigt at få formidlet de historier, der ikke bliver fortalt om den verden vi lever i. Legaterne giver mulighed for at kaste lys på globale problemstillinger eller lokale historier, som der ellers ikke er mulighed for at fortælle om. 

Legater kan gives til rene oplysnings- eller engagementsprojekter, eller de kan kombinere de to fremgangsmåder.

Ved Oplysningsarbejde forstås at dele viden om lokale eller globale problemstillinger. Det kan ansøger gøre gennem et væld af kanaler og platforme, men succesfuld oplysning er forståelig, pålidelig og relevant.

Engagementsarbejde er at give muligheder for at handle på globale udfordringer. Ansøger kan bidrage til at skabe deltagelse på forskellige måder og med forskellige mål for øje.

Med ”global udvikling” menes emner og dagsordner relateret til det danske udviklingssamarbejde og verdensmålene.  Emnerne kan være større globale problemstillinger såsom klimakrisen eller små lokale historier - fælles for emnerne er at de er koblet til lande på OECD/ DACs oversigt over modtagerlande af udviklingsbistand.

Mød målgruppen der, hvor den er

Målgruppen skal mødes i øjenhøjde, og hvor de er. Målgruppen bør tænkes med, når man planlægger sit arbejde.

Nye samarbejdsformer og partnerskaber

Samarbejde gør stærkere. Ansøger kan samarbejde med virksomheder, foreninger, filmproducenter, museer og civile organisationer for at nå ud til flere i Danmark gennem nye partnerskaber.

Giv ordet til dem, det handler om

Global udvikling er en fælles opgave. Den omhandler mennesker i hele verden, herunder både danskere og mennesker i det globale syd. Det er vigtigt, at perspektiver fra det globale syd inddrages og at det bliver gjort på en ligeværdig, konstruktiv og respektfuld måde.

Nuanceret kommunikation

Budskaber skal være nuancerede og have blik for sammenhænge og handlemuligheder. Det er vigtigt at være bevidst om, hvordan historier fortælles og påvirker modtagerens værdier og opfattelser.

Rum til at tænke nyt og kreativt

Ambitionen er at øge viden og give rum for handlings- og holdningsændringer på socialt engagerende, sjove og overraskendende måder. Formidlingslegatet åbner mulighed for at gå nye veje og afprøve nye formater.

Vær parat til at tage chancer og lære nyt

Nogle gange går tingene ikke som planlagt og der skal være plads til at lære af forkerte beslutninger og lave om undervejs.

Projektets målgruppe(r)
For at opnå en bevilling, er det vigtigt, at man beskriver hvilken målgruppe(r), man vil nå og hvordan. Som en del af den beskrivelse, skal ansøgere også sandsynliggøre at segmentet ’de neutrale’ nås.

Segmentet ’de neutrale’ i relation til global udvikling
’De neutrale’ er mennesker, der ikke har taget stilling til global udvikling eller ikke interesserer sig for emnet. ’De neutrale’ kan sagtens have stor viden om andre sager og være dybt engageret i andre emner, men det er folk, der ikke har taget stilling til global udvikling, eller som ikke har et særligt kendskab til det.

Det er en vigtig pointe, at de neutrale findes mange steder, fx i en gymnasieklasse, hvor nogle elever kan være dybt uinteresserede, mens andre allerede er dybt engagerede i global udvikling. Dvs. segmentet ’de neutrale’ kan være en del af mange forskellige ’målgrupper’.

Inddrag målgruppen/erne
Ansøger opfordres til, at inddrage repræsentanter fra målgruppen og segmentet der er neutrale i relation til global udvikling i udformningen af ​​projektet.

For inspiration til hvordan man kan arbejde med forskellige målgrupper og nå forskellige segmenter. se [MÅLGRUPPEVÆRKTØJ] og [Otte Måder at Engagere Danskerne i Global Udvikling].

Formidlingslegatet kan søges af enkeltpersoner med formidlingskompetence, fx journalister, undervisere, forfattere, fotografer, filmfolk, studerende* m.fl.

Ansøger skal være bosat i Danmark.

Ansøger skal kunne dokumentere sine formidlingskompetencer fx igennem tidligere projekter eller dokumentation for uddannelse. 

Formidlingslegater kan kun søges af enkeltpersoner, men man opfordres til samarbejde med medier. I mange tilfælde vil samarbejde være nødvendigt for at kunne opnå formål med og krav til legatet.

*Særligt for studerende, der ønsker at søge et formidlingslegat: Studerende på SU-berettigede, mellemlange eller lange videregående uddannelser i et praktikforløb af mindst seks mdr. varighed kan søge et legat, forudsat at praktikforløbet er en integreret del af uddannelsen, og vedkommende kan få en publiceringsaftale med et relevant medie.

Hvilke særlige regler gælder for enkeltpersoner, som udøver økonomisk aktivitet?

En ansøger som udøver økonomisk aktivitet, er en person som udbyder varer eller tjenesteydelser på et konkurrenceudsat marked, uanset personens retlige status og finansieringsmåde. For denne type ansøgere gør følgende sig gældende:

  • Ansøger skal være CVR-registreret.

  • Ansøger må ikke over en periode på tre regnskabsår modtage statsstøtte, der overstiger de gældende satser i henhold til EU's regler om de minimis-støtte[1]. Dvs. Ansøgeren skal kunne erklære på tro og love, at ansøgeren ved modtagelse af en bevilling ikke overskrider et samlet statsstøtteloft på 200.000 EUR (ca. DKKR 1,5 mio.) over en periode på tre regnskabsår. Der skal i den forbindelse tages hensyn til den samlede de minimis-støtte, som ansøgeren har modtaget i det indeværende og de to foregående regnskabsår.

  • Ansøger skal udfylde ”Erklæring om de minimis-støtte”. Det er ansøgers eget ansvar at sikre, at erklæringen er korrekt udfyldt[2].

 

Disse regler vil almindeligvis gælde for fx freelancejournalister, fotografer mv.

[1] Den statsstøtteretlige hjemmel ved administrationen af denne pulje er de minimis-forordningen (forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 med senere ændringer). De minimis-støtte, som er støtte på maks. 200.000 EUR (ca. DKKR 1,5 mio.), der ydes til en enkelt virksomhed over en periode på tre regnskabsår anses for ikke at opfylde alle kriterier i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1. Det betyder, at støtten ikke skal anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, førend den kan ydes.

[2] Enheder med der er aktive inden for fiskeri/landbrug (primærproduktion) bedes henvende sig direkte til CISU inden de indsender en ansøgning.

 

DET KAN STØTTES

DET KAN IKKE STØTTES

  • Oplysnings- og/eller engagementsinitiativer gennemført af enkeltpersoner med fokus på formidling af viden om global udvikling og forhold i det globale syd til en eller flere målgrupper i Danmark.
  • Rejseomkostninger og anden omkostning i forbindelse med udarbejdelse af en eller flere produkter såsom journalistiske artikler, workshops, afholdelse af seminarer, temadage mv.
  • Rejse- og visumudgifter i forbindelse med samarbejdspartners[1] besøg i Danmark i forbindelse med formidlingsinitiativer.
  • Ansøgers løn.
  • • Honorarer eller diæter til samarbejdspartnere fx journalister/medier i det globale syd, som indsamler historier.

[1] Samarbejdspartneren skal komme fra et land på OECD/ DACs oversigt over modtagerlande af udviklingsbistand.

  • Initiativer, som har fundraising, indsamling eller medlemshvervning som hovedformål.
  • Udvekslinger, elevrejser, ekskursioner, lejrskoler o. lign.
  • Initiativer med markedsføring og kommercielle interesser som hovedformål.
  • Initiativer, med et helt eller delvist mål om at sprede partipolitiske eller religiøse budskaber. Målgrupper må ligeledes ikke afgrænses af partipolitiske eller religiøse tilhørsforhold.
  • Aktiviteter der har fundet sted.
  • Aktiviteter der er en direkte gentagelse af allerede gennemførte aktiviteter uden inddragelse af læring i fht. tilpasning af målsætninger og tilgange
  • Aktiviteter der er knyttet til eksport til tredjelande eller EU medlemsstater

Man kan max søge mellem 20.000 og 100.000 kr. til formidlingslegat. Det ansøgte beløb skal følge ansøgers relaterede erfaringer, formidlingskompetencer og kanaladgang.

Én person kan højst opnå et formidlingslegat årligt.

Følgende minimumskrav gælder for ansøgninger til et formidlingslegat:

  • Der stilles krav om at ansøger har formidlingskompetencer (fx. kompetencer indenfor journalistik og kommunikation).

  • Formidlingslegatet skal munde ud i et eller flere oplysnings- og/eller engagementsinitiativer, der lever op til puljens formål og er målrettet målgruppen.

  • Ansøger skal have aftaler med relevante kanaler og platforme på ansøgningstidspunktet.

  • Modtageren af et formidlingslegat skal involvere folk fra udviklingslande som aktører, fortællere, deltagere og/eller samarbejdspartnere i processen og give stemmer fra det globale syd en central rolle i de historier, der fortælles.

  • Ansøger skal kunne vise at de historier der formidles, er relevante fx ved at inddrage et eller flere af nyhedskriterierne.

  • Ansøgers budskaber skal være nuancerede og have blik for sammenhænge og handlemuligheder. Det er vigtigt at være bevidst om, at den måde, historier fortælles på, påvirker modtagerens værdier og opfattelser.

  • Ansøgningens resultater skal kunne stå alene og opfylde formålet med et formidlingslegat, men initiativer må gerne tænkes sammen med et projekt støttet af OpEn.

  • Formålet med initiativerne skal være nået afsluttet indenfor 24 måneder fra start til slutdato.

  • Ansøger skal kunne leve op til de skitserede forvaltningskrav nederst i dette dokument.

Vurderingskriterier
Alle ansøgninger vurderes ud fra et helhedsorienteret skøn i forhold til initiativets kvalitet og formål samt vurderingskriterierne.

I vurderingen bliver kravene altid afstemt med det ansøgte legats beløbsstørrelse, ansøgers erfaring og det man vil opnå. Ansøgningerne vurderes med andre ord efter de samme kriterier uanset ansøgningens beløbsstørrelse, men kravene til opfyldelsen de enkelte kriterier stiger med beløbsstørrelsen.

Formål og relevans

  • Formidlingslegatet fører til initiativer, der bidrager til formålet: at skabe viden, holdning, handling om global udvikling hos folk i Danmark ved at oplyse og engagere folk i Danmark.

Ansøger

  • Ansøger har den nødvendige viden, formidlingskompetence og adgang til relevante kanaler for målgruppen til at gennemføre aktiviteten.

Målgrupper og aktiviteter

  • Ansøger demonstrerer specifik viden om målgruppen og adgang til denne.
  • Valget af medier, platforme og metoder til at oplyse og/eller engagere er relevant ift. at nå målgruppen.
  • Initiativet når segmentet ’de neutrale’.

Omkostningsniveau

  • Der er et rimeligt forhold mellem aktiviteter, forventede resultater, omkostningsniveauet og det samlede budget.

Hvordan søger man?
Alle ansøgninger indsendes via CISUs online portal Vores CISU vores.cisu.dk.  Vejledning til indsendelse af ansøgning samt ansøgnings- og budget formater findes på www.openpuljen.dk.

Hvornår ligger ansøgningsfristerne?
Der er løbende ansøgningsfrist for formidlingslegater (dog tidligst 5. oktober 2022 kl. 12).

Hvad er behandlingstiden?
Ansøgningerne behandles hurtigst muligt og normalt inden for fire uger. Sagsbehandlingstiden forlænges med op til én uge i ferieperioder (jule, vinter-, påske- og efterårsferie). I sommerferieperioden (juli måned) forlænges behandlingstiden med op til tre uger.

Ansøgerne får skriftligt og begrundet svar direkte fra CISU. Løber puljen tør for midler afsat til formidlingslegater inden årets udgang, kan det blive nødvendigt at lukke for indsendelse af ansøgninger, indtil et nyt kalenderår begynder. Dette vil i givet fald blive meldt ud på www.openpuljen.dk.

Sagsbehandlingstiden starter, når ansøgningen opfylder alle administrative krav, og kan videresendes til puljens eksterne bevillingssystem.

Hvilke principper gælder for forvaltning af pulje og formidlingslegaterne?
Ansøger af puljen bør vide, at puljen forvaltes efter en række grundlæggende principper for forvaltning og bevilling af midlerne. Disse grundlæggende principper er beskrevet i retningslinjerne for OpEn, som findes her på siden. 

Hvad er bevillingsprocessen?
Se beskrivelse af bevillingsproces og procedure for feedback og behandling af klager i retningslinjerne for OpEn, som findes på www.openpuljen.dk.

Hvilke principper gælder for forvaltning af pulje og formidlingslegaterne?
Ansøger af puljen bør vide, at puljen forvaltes efter en række grundlæggende principper for forvaltning og bevilling af midlerne. Disse grundlæggende principper er beskrevet i retningslinjerne for OpEn, som findes på www.openpuljen.dk.

Hvad er bevillingsprocessen?
Se beskrivelse af bevillingsproces og procedure for feedback behandling af klager i retningslinjerne for OpEn.

Bevillingsudvalget
Bevillingsudvalgets medlemmer udpeges af CISUs bestyrelse på baggrund af et åbent opslag. Bevillingsudvalget består af fem medlemmer. Medlemmerne udpeges for to år ad gangen. Udvalget har en bred faglig sammensætning med stor erfaring indenfor oplysning og engagement om global udvikling.

Bevillingsudvalget består af følgende medlemmer:

  • Karen Qvist Rørsted
  • Lasse Schøber 
  • Tomas Aue Sobol  
  • Benedicte Bertelsen 
  • Mai Rasmussen

Udvalgsmedlemmerne modtager et fast vederlag.

Bevillingskonsulenterne 
Bevillingskonsulenterne er deltidsansatte hos CISU. Der er tre bevillingskonsulenter tilknyttet OpEn.

Følgende bevillingskonsulenter er tilknyttet:

  • Sune Segal
  • Katarina Siig Søderberg
  • Maja Helena Riis

Bemærk at du ikke kan kontakte medlemmerne af bevillingsudvalget eller bevillingskonsulenterne direkte.

Klager over afgørelser:

Eventuelle klager over behandlingen af en ansøgning bliver i første omgang drøftet af CISUs sekretariatsleder, bestyrelsens formand og bevillingsudvalgets formand, som drøfter klagens karakter og afgør dens videre forløb.

Som udgangspunkt kan klager ikke føre til ændringer af afgørelser foretaget i bevillingssystemet. Der kan dog henvises til fornyet behandling af sagen, hvis der er tale om substantielle og påviselige formelle fejl i sagsbehandlingen. Der kan således ikke ændres ved vurderinger og skøn foretaget i bevillingssystemet.

Alle klager vil under alle omstændigheder blive formidlet videre i systemet og anvendt konstruktivt i den løbende vurdering af faglig praksis, der gennemføres i CISU i et samspil imellem bestyrelse, bevillingskonsulenter, bevillingsudvalg og sekretariat/rådgivere.

​CISUs procedurer for feedback og klager fremgår af CISUs Adfærdskodeks på cisu.dk.

Ansvaret for legatet

Modtager af forvaltningslegater har ansvaret for legatets forvaltning, herunder:

  • At legatet anvendes i overensstemmelse med retningslinjerne.

  • At rapportering og regnskabsaflæggelse sker i overensstemmelse med gældende regler beskrevet i disse retningslinjer.

  • At sikre visum og andre fornødne tilladelser i forbindelse med indsamling af historier og materiale om relevant.

  • At indberette til CISU, såfremt der sker væsentlige ændringer i tidsplanen for legatets anvendelse, væsentlige brud på bevillingsforudsætningerne eller konstaterede uregelmæssigheder, herunder mistanke om tyveri, bedrageri, korruption, misbrug eller andre tilsvarende uregelmæssigheder.

  • At sikre adgang for CISU, Udenrigsministeriets og Rigsrevisionen til at efterprøve anvendelsen af legatet.

 

Kontrakt
CISU sender legatmodtager en underskrevet kontrakt på mail, såfremt legatet godkendes. Af kontrakten fremgår deadlines, som skal overholdes.

Kontrakten skal underskrives i hånden eller digitalt og returneres via Vores CISU. Først når CISU har modtaget en underskrevet kontrakt, vil udbetaling af midler kunne finde sted.

Udbetaling af midler
For at anmode om en udbetaling af legatet, anvendes formatet til udbetalingsanmodninger, som findes på www.openpuljen.dk. Denne skal uploades via Vores CISU under den pågældende bevilling på fanen ’Ind- og Udbetalinger’. OBS på at det fulde legat udbetales på en gang.

Der kan anmodes om udbetalinger via Vores CISU året rundt. Behandlingstiden er ca. en uge, som dog kan forlænges i forbindelse med lukkedage i CISU.

Ændringer i tidsperiode og budget
Legatet skal bruges i overensstemmelse med bevillingsgrundlaget, dvs. den godkendte ansøgning og det godkendte budget samt øvrige dokumenter, der ligger til grund for bevillingen. Dog kan det være nødvendigt at foretage ændringer undervejs.

 

Følgende ændringer skal forhåndsgodkendes hos CISU:

  • Ændringer vedrørende den godkendte tidsperiode. F.eks. forlængelse af perioden. OBS på at perioden fra start til slut ikke må overskride 24 måneder i alt.

  • Ændringer vedrørende legatets formål. F.eks. hvis man må aflyse eller ønsker at tilføje aktiviteter, der har betydning for realisering af legatets formål.

  • Når omfordeling af midler mellem hovedbudgetlinjer overstiger 10 % af den mindste hovedbudgetlinje, der omfordeles til eller fra.

  • Når omfordeling af midler vedrører budgettet for lønomkostninger, personaleydelser[1] og revision.

  • Brug af budgetmarginen til at udvide eller omformulere projekten.

  • Brug af budgetmarginen på lønomkostninger, personaleydelser[2] eller revision.

 

Ændringer, der ikke omfatter ovenstående punkter, skal ikke forhåndsgodkendes hos CISU. De skal derimod oplyses og begrundes i den afsluttende rapport samt i det afsluttende regnskab.

Anmodninger om ændringer i projektet eller budgettet uploades via Vores CISU ved brug af skemaet ”Anmodning om ændring af projekt, projektperiode og/eller budget”, som kan findes på www.openpuljen.dk. CISU skal have anmodningen i god tid og inden initiativets afslutning.

Rapportering
Modtager af legatet skal udarbejde en afsluttende rapport ved brug af formatet hertil, som findes på www.openpuljen.dk senest to senest to måneder efter legatperiodens afslutning.

Afsluttende regnskab
Revisionen af legatet foretages af en revisor, der er udpeget af CISU til at varetage opgaven. Kontaktoplysninger på revisoren findes på www.openpuljen.dk.

Udgiften til revisionen afholdes direkte af CISU ved godkendelsen af det afsluttende regnskab. Revisionen skal udføres efter CISUs forvaltningsvejledning samt Udenrigsministeriets revisionsinstruks for bevillinger under 500.000 kr.

Senest to måneder efter projektens slutdato fremsendes følgende dokumenter til revisor:

  • Udfyldt regnskabsformat 

  • Udfyldt revisionstjekliste., som kan findes her på siden.

  • Dokumentation i henhold til revisionstjeklisten

  • Originalbilag i henhold til revisionstjeklisten (både elektronisk (pdf) og fysisk med posten)

  • Kopi af afsluttende rapport

CISU fremsender bevillingsmail inkl. kontrakt og godkendt ansøgning til revisor.

I forbindelse med fremsendelsen af ovenstående, aftales den endelige deadline for revisionen af det afsluttende regnskab med revisor. Deadline for indsendelse af det afsluttede reviderede regnskab til CISU er tre måneder efter slutdato.

Revisor returnerer det reviderede afsluttende regnskab til legatmodtager, som uploader det via Vores CISU. Revisors påtegning og ledelsespåtegningen skal være underskrevet i hånden i dokumentet eller med digital signatur. Det afsluttende regnskab uploades til Vores CISU uden bilag.

[1] Særlige lovbestemte personaleudgifter såsom skatter m.v. samt lokale udgifter til forsikring, sikkerhedstræning m.v.

[2] Særlige lovbestemte personale udgifter såsom skatter m.v. samt lokale udgifter til forsikring, sikkerhedstræning m.v.

Spørgsmål og svar om ansøgninger til OpEn puljen

Her samler vi spørgsmål og svar om puljen fra rådgivninger mv. Du kan sende et spørgsmål til cisu@cisu.dk

Alle detaljer om, hvem der kan søge puljen, hvad man kan søge om støtte til og hvornår man kan søge støtte, finder du i puljens retningslinjer. Der findes to sæt retningslinjer: Et sæt for puljens projektstøtte og et sæt, der omhandler støtte til formidlingslegater. 

Find retningslinjerne her: Om puljen 

Gå i gang i god tid!

Din ansøgning skal indsendes via portalen Vores CISU. 

Hvis du, din organisation eller virksomhed ikke allerede er oprettet, skal du gøre det med det samme! Det tager nemlig et par dage at blive godkendt.

Gå til https://vores.cisu.dk/ og tryk på ”OPRET NY BRUGER I VORES CISU”

Følg vejledningen på skærmen.

Når du er oprettet i systemet kan du begynde at udfylde ansøgningsformularen.

Vælg "Ansøgninger" i venstreside og tryk på "Opret" nederst på skræmen. 

Gå i gang i god tid! Vi vurderer ikke ansøgninger indsendt efter ansøgningsfristen.

Formidlingslegater kan først oprettes fra 5.oktober kl. 12.   

I Vores CISU vil I blive bedt om at oprette samarbejdspartnere i udlandet. Dette step er KUN relevant for jer, hvis I har udenlandske samarbejdspartnere med budgetansvar.

Hvis ikke I har samarbejdspartnere i udlandet, som har budgetansvar, skal I gøre følgende:

  • Tryk "næste". Herefter vil der komme en tekst op "Har i valgt relevante partnere? Såfremt oplysningerne ikke er opdateret, kan I risikere at jeres ansøgning afvises administrativt." Men denne tekst vedrøre ikke jer, som ikke har udenlandske partnere med budgetansvar, så derfor
  • Tryk "Ja"

I bliver nu ledt videre til Ansøgningsformularens næste del.  

Vores CISU åbner først op for ansøgningsformularen til formidlingslegat onsdag den 5.oktober kl.12. Det er derfor IKKE muligt at påbegynde sin ansøgning i systemet inden da.

Men du bør allerede nu oprettet i Vores CISU som ansøger, hvis du ikke allerede har gjort det. Gå til www.vores.cisu.dk og følg introduktionen. 

Se under spørgsmålet "Hvad skal jeg udfylde i Vores CISU, når jeg søger om et formidlingslegat?", for at forberede dig på, hvilke ting du skal have klar, når ansøgningsformularen åbner.

Ansøgningsformularen til Formidlingslegater i Vores CISU åbner først onsdag den 5.oktober kl. 12. Du kan derfor ikke starte med at udfylde en ansøgningsformular før da.

Du skal indtaste forskellige oplysninger i systemet, når formularen åbner. Det drejer sig om

  • Ansøgt beløb
  • Samlet budget
  • Hvem du samarbejder i Danmark med, hvis nogen
  • Hvilke verdensmål aktiviteterne relaterer (bedst) til
  • Hvilke lande på DAC-listen aktiviteterne omhandler

Derudover skal du:

  • Indsætte et kort resume af hvad du har tænkt dig at gøre for formidlingslegatet

Også skal du uploade:

Jo, det kan man godt. Da der kun er én ansøgningsrunde i 2022, og den ligger i efteråret, kan man i 2022 også søge projekter over 1,5 mio. kr. i efterårsrunden. 

Du må kun sende bilag med ansøgningen som er obligatoriske. Alle andre bilag vil ikke blive taget med i betragtning, når ansøgningen bliver vurderet.

Her er en oversigt over obligatoriske bilag:

For alle ansøgere og samarbejdspartnere (med budgetansvar) – uafhængig af det ansøgte beløb:

  • Vedtægter eller tilsvarende
  • Senest godkendte og reviderede regnskab

Ansøgninger under 500.000 kr.

Ansøgning på 500.000 kr. til 1.5 mio. kr.

Ansøgning på 1.5 til 2.5 mio. kr.

Det er et krav, at I medsender en lancerings-/udbredelsesplan, hvis I søger over 500.000 kr. i OpEn.

Der er ikke noget formkrav til, hvordan bilaget skal se ud. Derfor er der i retningslinjerne refereret til udbredelsesplanen som Bilag X.

Form og indhold i en udbredelsesplan afhænger af det enkelte projekt.  

I nogle projekter vil det give mening at lave en udbredelsesplan med en struktureret oversigt over, hvilke budskaber man vil udbrede til hvilke målgrupper, hvornår og hvordan.

I andre typer projekter vil det give mere mening med en detaljeret implementeringsplan. En sådan plan skal illustrere hvilke aktiviteter, der skal finde sted, hvem de er målrettet mod, hvornår de skal finde sted, hvem i partnerskabet, der står for dem, og ikke mindst hvilket resultat (hos målgruppen), de skal føre til.

Det kan også være jeres projekt egner sig bedst til en kombination af de to modeller eller en hel tredje model.

Statsstøtte, som tildeles efter reglerne i de minimis-forordningen, tæller med i loftet på de 200.000 Euro. Dette betyder, at man godt kan blive tildelt statsstøtte, som ikke er underlagt reglerne i de minimis-forordningen, og derfor ikke tæller med i beregningen af, om man har ramt loftet.

 

Ved underskrivelse af en de minimis-erklæring, skal man have sikret sig, at man ikke har modtaget for meget de minimis-støtte. Vi kan i CISU ikke svare på, om andre støtteordninger er underlagt de minimis støtte-forordningen, så hvis I er i tvivl, skal I henvende jer direkte til administratoren/forvalteren af den/de pågældende støtteordning(er) I tidligere har modtaget støtte fra.

 

OPEN er underlagt de minimis-forordningen og skal derfor medregnes i opgørelsen over, om man kommer til at modtage for meget de minimis-støtte.

Hvis I har modtaget statsstøtte fra andre støtteordninger eller puljer, der er underlagt de minimis-forordningens kriterier, har I modtaget de minimis-støtte.

 

For at finde ud af om en støtteordninger er underlagt forordningen, skal I kontakte den administratoren/forvalteren af den pågældende støtteordning. Vi kan I CISU ikke svare på, om andre støtteordninger er underlagt de minimis støtte-forordningen.

Virksomheder eller lignende, der yder økonomisk aktivitet, der søger OPEN, skal udfylde erklæring om de minimis-støtte. Økonomisk aktivitet skal forstås bredt. Det er i den forbindelse underordnet, om aktiviteten bedrives ”non-profit”, da der alene kigges på den støttede aktivitet. Dette gælder også, hvis I ikke har modtaget anden støtte efter de minimis-forordningen.

Ja, men der kan kun være én person, som er hovedansøger, og som har det fulde budgetansvar. Desuden er det denne persons formidlingskompetencer, som vil blive vurderet i ansøgningsprocessen. Øvrige personer vil fremgå som samarbejdspartnere og kan honoreres. 

En ansøger må ikke søge støtte til det samme projekt i begge puljer, men det kan give god mening at søge til dele af det samme projekt i hver sin pulje, hvis de to elementer kan supplere hinanden. Vælger man denne løsning, skal man sætte sig ind i reglerne for samfinansiering, som også er beskrevet i retningslinjerne.  

Ja, så længe de to organisationer bidrager med noget forskelligt og supplerer hinandens fagligheder og kompetencer.  

Nej, de projekter, der scores højst, får en bevilling. Det gælder, uanset om det er et rent oplysningsprojekt, et engagementsprojekt eller en blanding af de to tilgange.   

Nej, man kan ikke genansøge i samme runde, men man kan søge igen i næste runde med det samme eller et lavere budget.  

Hvis man gentager en aktivitet/projekt, skal man kunne sandsynliggøre, at man ved gentagelsen opnår en eller flere af følgende: 1) En større gruppe personer (indenfor samme målgruppe som sidst) 2) En ny målgruppe 3) Den samme gruppe personer mere i dybden.

Man skal altid lære af det, man gør, og man må gerne udvikle på noget, man allerede har gjort en gang.
 

Engagement hos sydpartner eller en målgruppe i syd må gerne være et resultat af en proces, som også skaber viden, holdning, handling hos personer i Danmark, men må ikke være hovedformålet med projektet eller aktiviteterne. 

Nej, værdierne er som udgangspunkt ikke en del af vurderingskriterierne, men det er et krav, at ansøger forholder sig til dem. Det viser man i sin ansøgning. 

Ja, hvis initiativet bidrager til formålet for legatet, kan man søge om løn og udgifter til at arbejde fra Danmark f.eks. via online kontakt.