Erfaringskatalog
Dette er et erfaringskatalog om at finde nye veje til at engagere mennesker, der ellers sjældent lader sig nå. På tværs af projekter, formater og partnerskaber samler vi her de vigtigste indsigter fra arbejdet med OpEn-puljen – hvad der virker, hvad der overrasker, og hvad der kræver mod at afprøve.
Kataloget giver et indblik i, hvordan kreative greb, nye teknologier og stærke fortællinger kan åbne døre til målgrupper, der ofte står udenfor. Det viser, hvordan både nytænkning og enkle idéer kan skabe engagement, når de tager udgangspunkt i menneskers hverdag og nysgerrighed.
Ambitionen er ikke at give én opskrift, men at inspirere til refleksion og handling. For selv i en tid præget af støj og nyhedstræthed er det muligt at skabe forbindelse – hvis vi tør tænke anderledes.