Skip til hoved indholdet

OpEn-inspirationsmøde: Digitalt engagement – inspiration til at få din historie ud over rampen

Oprettet 27 februar 2024
Foto: Jacob Crawfurd

Hvordan skaber man troværdig og engagerende journalistik på TikTok om historier fra det globale syd?

OpEn – Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje afholder cirka seks inspirationsmøder for bevillingshavere i OpEn og andre aktører med interesse for oplysning og engagement om Danmarks udviklingssamarbejde.

Det næste inspirationsmøde afholdes den 6. marts fra kl. 16.00-17.30 på Læderstræde 20 i København. Det er gratis at deltage, men deltagelse kræver tilmelding her.

Til inspirationsmødet den 6. marts, dykker vi ned i, hvordan man skaber troværdig og engagerende journalistik på TikTok om historier fra det globale syd, som faktisk rammer de unge.

Dét spørgsmål undersøger vi sammen med Andreas Müller Digens, chefredaktør på start-up mediet reelly.

Unge har en udbredt mistillid til traditionelle medier, og de får primært deres nyhedsforbrug dækket via sociale medier. Klassiske fortælleteknikker engagerer dem ikke, og ligesom hos alle os andre er opmærksomheden kort. Så hvordan kan man bruge SoMe-formater og hooks, samtidig med at man bevarer sin egen autencitet som formidler? Andreas vil både vise konkrete eksempler og fortælle om de principper, som de bruger hos reelly. Alpakaen vil han også forklare!

Om oplægsholder: Andreas Müller Digens er chefredaktør på reelly, samt instruktør og producer på en lang række journalistiske produktioner, bl.a. DR-dokumentaren Aleksanders krig. Han er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og var bl.a. den første ansatte journalist på VICE Danmark.

Derudover er reelly partner på OpEn-projektet ’Verden i tingen – et undervisn ingsprojekt om, hvordan ting forbinder vores verden.’

Inspirationsmødet varer 1 ½ time og vil bestå af oplæg, diskussion og netværk mellem deltagerne.

Arrangementet er en del af OpEn - Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspule.

Læs mere om OpEn på openpuljen.dk.