Historiefortælling er den mest kraftfulde måde for organisationer, fonde og andre aktører at formidle om deres udviklingsarbejde på, fordi historier giver målgrupper mulighed for at forbinde sig til emnet på både et intellektuelt og følelsesmæssigt plan.
En del historiefortælling om udviklingsarbejde i Afrika viderefører dog skadelige og stereotype fortællinger om kontinentet på grund af uetisk praksis. Håndbogen i etisk historiefortælling er en praktisk vejledning, der adresserer nogle af disse problemer ved at give relevante retningslinjer for historiefortællere, så de kan fortælle om deres arbejde på kontinentet.
Overskrifterne i rapporten er:
- Hvorfor etisk historiefortælling er vigtig
- Hvordan ser dårlig historiefortælling ud?
- Hvordan ser god historiefortælling ud?
- Hvordan overvinder man uetisk historiefortælling?
- Lær at udfordre ulige magtforhold
- Skab respektfuldt engagement
- Håndter implicit bias i ansættelsesprocessen
- Håndter forudindtaget historiefortælling
- Korrekt brug af etiske retningslinjer og forståelse af informeret samtykke
- Forstå den lokale kontekst
- Undgå forhastede tidsplaner
- Invester i dem, du samarbejder med
