Med OpEn-puljen kan I søge økonomisk støtte til at gøre jeres ambitioner til virkelighed. Puljen støtter en mangfoldighed af projekter, der skaber viden, holdning og handling om global udvikling – lige fra rapworkhops, til dokumentarfilm, udvikling af computerspil, foredrag, tilstedeværelse på festivaler og meget, meget mere!
Puljens vigtigste opgave er at nå ud til de danskere, der ikke allerede er interesserede i global udvikling. Gennem partnerskaber arbejder puljen ambitiøst og kreativt med at nå ud til nye målgrupper.
OpEn-projekter under OpEn – Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje kan søges af alle danske aktører, der ønsker at bidrage til at oplyse og engagere danskere i global udvikling (med undtagelse af enkeltmandsvirksomheder).
Se eksempler på støttede projekter i bevillingsoversigten.
Har du spørgsmål retningslinjerne eller dine muligheder, anbefaler vi at du slår et smut forbi vores FAQ. Finder du ikke svarene der, er du altid velkommen til at kontakte os.
Ansøgningsfrister
Puljen har uddelt alle sine midler for 2025.
I efteråret 2025 sendes OpEn-puljens retningslinjer i offentlig høring. Den næste ansøgningsfrist til OpEn-projekter er den 30. september 2026.