I denne dokumentar, som vises på DR på Kvindernes Kampdag, møder seerne den danske kunstner Maria Torp, som gennem syv år har rejst ud og besøgt aktivister, politikere og nobelpristagere, der kæmper for ligestilling for at male deres portrætter. Trods de alvorlige emner som omskæring, barnebrude og vold er projektet en livsbekræftende fortælling om håb.
“Min indgang til det globale ligestillingsspørgsmål har været at fokusere på mennesker, der med vid, engagement og heltemod har valgt at tage kampen op for piger og kvinder lokalt, såvel som globalt - og sommetider med livet som indsats”
- Maria Torp, kunstner.
Billederne fra dokumentarfilmen er også en del af udstillingen ”Shaping a Pattern” på Trapholt Kunstmuseum.
Om bevillingen
Bevillingshaver: Thin Green Line Productions A/S
Samarbejdspartnere: Trapholt Kunstmuseum og Danmarks Radio
Lande: Afghanistan, Kina, Congo, Indien, Pakistan, Sydafrika, Tanzania, Ukraine
Bevilling: 194.938,00 kr.