OpEn Visual Festival – en gratis en-dags festival for visuel formidling om global udvikling
Oprettet 06 december 2024
I samarbejde med Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje (OpEn) inviterer THE WHY Foundation den 15. januar til en gratis en-dagsfestival i Cinemateket. Oplev et varieret og nøje kurateret program af stærke visuelle fortællinger – både fotojournalistiske, dokumentariske og interaktive værker – der alle efterlader beskueren berørt, betaget og klogere på lande i det globale syd. Man kan tilmelde sig hele programmet eller deltage i udvalgte sessions, ligesom Asta Bar på dagen vil huse to fotoudstillinger: Under samme Måne af Anders Rye Skjoldjensen og Klimaforandringer i Sierra Leone af Mikkel Hørlyck.
10.00-14.30: Lokale stemmer i visuelle fortællinger (inkl. fælles frokost)
Oplev tre inspirerende og visuelt imponerende OpEn-støttede projekter og bliv klogere på, hvordan de hver især arbejder med at styrke de lokale stemmer i deres fortællinger:
- Back To The Roots af The Mother Three (kl. 10.30 - 11.30)
- Metropolis af Dreamtown (kl.11.30 - 12.30)
- Under Samme Måne af Anders Rye Skjoldjensen og Peder Frederik Jensen (kl. 13.30 - 14.30)
I frokostpausen (12:30-13:30) vil det desuden være muligt at opleve og deltage i det interaktive online-spil Connectics af Suvi Andrea Helminen og Ulrik Gutkin.
Tilmeld dig her.
14.30-16.30: Dokumentarfilms impact over tid m. Christoffer Guldbrandsen (inkl. kaffe)
Bliv klogere på dokumentarfilmens evne til at skabe forandring over tid i selskab med den prisbelønnede filminstruktør Christoffer Guldbrandsen og direktør hos THE WHY Foundation, Mette Hoffmann Meyer. Udgangspunktet for samtalen er dokumentarfilmen Stealing Africa fra 2012.
Tilmeld dig her.
16.30-19.00: Filmvisning af WE HOLD THE LINE (inkl. bobler)
Oplev Marc Wieses prisbelønnede og visuelt stærke dokumentarfilm We Hold The Line, som følger den filippinske journalist Maria Ressa og hendes kamp for demokrati og ytringsfrihed. Efter filmvisningen vil instruktør Marc Wiese deltage online i en Q&A.
Tilmeld dig her.
Festivalen er for alle med interesse i oplysning om global udvikling.
Hent hele invitationen som PDF her.
Seneste nyheder
-
Se listen over formidlingslegat-modtagere i 2025
28. april 2025 -
To nye medlemmer til bevillingsudvalget på OpEn-puljen
25. april 2025 -
Oplev OpEn-projektet Under samme måne i Østerbro Teater
24. april 2025 -
Ændringer i De minimis-forordningen
18. marts 2025 -
51 ansøgninger til formidlingslegater
04. marts 2025